Viser opslag med etiketten ferie 2011. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ferie 2011. Vis alle opslag

onsdag den 17. august 2011

nyt tøj igennem sommeren..

Jeg er så langsom til at få taget billeder de ting jeg køber, men nu har jeg fået taget mig sammen, så I kan lige få at se hvad jeg har købt igennem sommeren vi tager det i tre omgange tror jeg :-)

Del 1. 
Min nye skjorte fra H&M diveded til 79 kr.

Min anden nye skjorte fra H&M til 199 kr, regner med at tage den på til jobsamtale.

Kjole fra H&M til 50 kr fra udsalget.

Min lækre armyjakke, jeg så den til noget modeshow i bahne, men fandt den et par måneder efter til halv pris.

Kender ikke mærket, men købt i Helsinge til 30 kr på udsalg.

Kjole fra OKAY markedet i Nykøbing til 149 kr.

Det var så det første!

lørdag den 13. august 2011

Afskedsfest nr. 2..

Som sagt var jeg jo også til afskedsfest sidste fredag hos en af mine veninder der hedder Lisa. Lisa tog i tirsdags et år til Michigan :-( Men der blev holdt fest af hende og Helena, som holdt 16 års. Natalie og jeg havde hjulpet med teltet, men dagen derpå havde vi bare ligget i sengen og snakket og lagt ansigtsmasker :-) Vi tog hen til festen en time før, men folk kom ikke lang tid efter os. 
Vi snakkede en smule med en masse og igen mødte jeg en hel masse søde mennesker! Blandt andet gik jeg op og endte med at sidde og snakke med 5 fremmede, hvor en af dem havde stalket nok til at vide hvem jeg var ;-) Der var utrolig mange 8. klasser, altså dem der bliver 9. klasser nu. Det var ret sjovt, for normalt snakker jeg ikke med folk der er yngre end mig selv, ikke at jeg ikke gider at snakke med dem, det har vi bare aldrig gjort på de skoler jeg har gået på. Men der mødte jeg tre og sad på trappen og snakkede med dem i lang tid, og det var vildt hyggeligt! :-D 
Klokken blev rigtig mange og nogle sov slet ikke, jeg sov fra klokken 6 til klokken 9, og drengene på hver sin side af mig havde henholdsvis tandpasta eller kuglepind i hovedet, men søde Oliver havde lovet mig at lade mig være! Awr! Vi stod op og på det tidspunkt var alt jo sjovt! :-D Da kun få havde fået et par timer på øjet! Klokken 13, tog en del af os bussen sammen og gik hjemad! :-) 
Da Natalie og jeg kom hjem lagde vi os i sengen og sov et par timer, så tog vi makeup af og sov lidt mere, vi spiste aftensmad og satte os på computeren og hørte musik og drak te. Jeg faldt i søvn og klokken 3 vågnede jeg og vendte mig rigtigt. Vi sov længe og pakkede og gik i bad og så kørte Natalies mor mig til færgen. Der var et kvarter endnu, så Natalie og jeg satte os og snakkede. Vi sagde farvel i lang tid, da jeg jo ved at jeg ikke ser hende før om et år. Men så snart jeg var på færgen begyndte jeg at tude. Da jeg så min far på den anden side, tudede jeg igen. Min farmor var med, så vi spiste alle en is og jeg fortalte. Vi kørte hjem og spiste og så smuttede jeg under dynen!

mandag den 1. august 2011

en længere en af slagsen




I må virkelig virkelig undskylde, at jeg ikke har fået blogget!

Som sagt kom vi jo hjem fra Kroatien klokken 3 søndag nat eller mandag morgen, om man vil. Jeg fik pakket ud mandag og Andreas tog hjem. 
Tirsdag eftermiddag vendte vi bilen mod Nordjylland for at besøge mine bedsteforældre i Hadsund, der spiste vi lækker hindbærlagkage og sov. Onsdag morgen stod vi op og spiste morgenmad og pakkede sammen, for at køre lidt længere op til noget i nærheden af Skallerup Klit.. Der havde min moster, onkel og deres fire børn lejet et sommerhus. Det var S-K-Ø-N-T at se dem igen!!! De andre badede lidt og min kusine (13) og jeg kørte en cykeltur og købte jordbær. Senere på dagen fik vi overtalt vores mødre til en lille shoppingtur til Hjørring. I Nordjylland på det tidspunkt er der fyldt med svenske, norske og alle mulige andre internationale unge fodboldspillere, da der var noget der hed Dana Cup. Vi endte i et center der hedder Metropol, altså min kusine og jeg, og jeg fik købt en del ting på udsalg i H&M! Men mit kabel til mit kamera er stadig ikke dukket op!! :-( Vi spiste noget mad og mine kusiner og jeg så "What a girl wants".. Ved tolvtiden tog vi hen til det værelse vi havde lejet på et vandrehjem i Hirtshals og overnattede, der var også fyldte med fodbolddrenge!
Torsdag tog nogle af os til Lønstrup og andre til fodboldkamp, da min ældste kusines klasses drenge skulle spille mod et andet hold fra Norge og de vandt! Min kusine ville have været med der, men ville hellere være sammen med mig :-D Der fik jeg også købt en smule.. Jeg har bare så meget at vise jer! :O Da vi kom hjem så vi film og hyggede os med frugt og chips. De andre badede og jeg tog billeder og gravede et hul til min mindste fætter (5). Jeg nød, at se både Elisabeth (13) , Johanne (7), Casper (14 (15)) og Richard (5) igen!! Men heldigvis skal vi allerede se dem igen til september til Caspers konfirmation!!

I fredags var jeg i biografen med Andreas og så anden del af den sidste Harry Potter. Det er mærkeligt, at den er slut, den serie har ligesom været en del af ens barndom, hvis i forstår? Jeg har altid set dem i biografen og nu er det slut?!. 
Bagefter tog vi hjem og spiste og sov. Lørdag tog vi til Havnsø og til det der hedder minifestival, og dem der har læst bloggen fra nogenlunde start vil vide, at det var til den festival sidste år, vi mødte hinanden for første gang. Det er lang tid siden og jeg har nydt hver et øjeblik siden. Vi har 10 måneders dag på onsdag! Det vil også sige, at det er lidt over et år siden bloggen blev startet/født/oprettet, men jeg kan desværre ikke huske den rigtig dato :S  Vi sov hos Andreas og hyggede med hans mor, hendes mand og nogle af deres venner. I går sov vi hos mig og Andreas tog med min far på arbejde i morges, nu vil jeg pakke færdigt!

Men nu til en kedelig nyhed for jer, jeg tager op til nogle veninder i Nordsjælland senere i dag og kommer hjem lørdag, så jeg får nok ikke blogget i en lille uges tid, det må i meget undskylde!

mandag den 25. juli 2011

home sweet home

Så er jeg hjemme fra Kroatien, jeg har taget en masse billeder og I skal nok komme til at se en del af dem :-) Lige nu slapper jeg bare af, for vi kom hjem klokken halv tre i nat, jeg blogger igen senere :-)