torsdag den 30. december 2010

lækre muffins!

Jeg har fundet den her lækre opskrift hos Miss Muffin. Jeg bagte dem lige før, og de er virkelig gode!

Rikkes chokolademuffins (28 stk)
125 g. smør
375 g. sukker
3 tsk. vaniljesukker
½ liter kærnemælk
4 spsk. kakao
400 g mel
2 tsk natron
100 g god, mørk chokolade

Pisk smør, sukker og vanilje rigtig godt sammen med en elpisker.
Tilsæt kærnemælk, kakao, mel og natron og pisk til dejen netop er ensartet.
Hak chokoladen groft og vend den i lidt mel- så synker den ikke så godt til bunds.
Vend den i chokoladedejen.
Fordel dejen i muffinsforme og kun halvt op, da de hæver flot- dejen er meget tung, så sæt papirsformene i en muffinsplade eller brug silikoneforme.
Bag dem ved 175 grader i ca. 20 min.
Lad dem afkøle helt.
Rikke skriver, at de sagtens kan fryses.

TIP: Rikke forslår, at halvdelen af chokoladen kan erstattes af fx. nødder eller kokos.

I får billede senere! :-)

Ingen kommentarer: